Sådan ser falsk beskeder og mails ud – 4 tegn du skal kende
Svindlere bliver bedre til at efterligne banker, PostNord og andre afsendere. Men der er altid små detaljer der afslører dem. Her lærer du at genkende falske beskeder før du klikker på noget farligt.
Hver dag modtager tusindvis af danskere SMS'er og mails der ser helt ægte ud. De er blot ikke fra PostNord, Danske Bank eller dit elselskab. De er fra mennesker der vil have adgang til dine penge eller personlige oplysninger.
Det gode budskab er at falske beskeder altid efterlader spor. Du skal bare vide hvad du skal kigge efter.
Hvordan genkender du en falsk SMS eller mail?
De fleste svindel-SMS'er og mails følger samme mønster. Her er de tegn du skal være opmærksom på.
- Beskederne skaber kunstigt hastværk. De siger noget som at din pakke ikke kan leveres, din bank har blokeret kontoen, eller du skal bekræfte betalingsinfo inden 24 timer. Det er taktik. Sande virksomheder presserer dig ikke til at handle med det samme.
- Linket ser mærkeligt ud. Et ægte link fra PostNord starter med postnord.dk. Et falsk link kan være postnord-dk.xyz eller et helt tilfældigt ord fulgt af en masse tal. Hvis du er i tvivl, åbn hjemmesiden manuelt i stedet for at klikke på linket.
- Du kender ikke afsendernummeret eller mailadressen helt. Falske SMS'er kommer ofte fra forkortede numre eller ord der næsten ligner det rigtige. Falske mails bruger adresser som noreply@danske-bank.tk i stedet for den officielle domæne.
- Beskeden indeholder stavefejl eller mærkelig sprog. Danske virksomheder beskæftiger sig med kommunikation hver dag. Deres beskeder indeholder sjældent stavefejl eller grammatikfejl. Hvis en besked fra din bank ser dårligt skrevet ud, er det rødt flag.
Hvad skal du gøre hvis du modtager en mistænkelig besked?
Slet den ikke bare. Rapporter den i stedet.
Hvis du får SMS fra et nummer der påstår at være fra en virksomhed, kan du videresende den som SMS til 1818. Det er det officielle nummer hvor danskere kan anmelde SMS-svindel. Du betaler ikke for det.
For mails kan du kontakte virksomheden direkte gennem deres officielle hjemmeside. Ring til dem eller find kontaktinfo der. Spørg om de har sendt beskeden. De fleste har også en mailadresse hvor du kan videresende mistænkelige beskeder.
Hvis du allerede har klikket på linket eller givet oplysninger, kontakt straks din bank.
De mest almindelige typer svindel-SMS'er og mails
- Falske pakke-SMS'er fra PostNord, GLS eller DHL
- Beskeder om at din bankkonto skal bekræftes
- Mails der siger du har vundet noget eller skal betale en gæld
- SMS'er fra dit elselskab eller teleselskab med link til betaling
Alle disse følger samme mønster: de vil have dig til at klikke, logge ind et sted, eller give oplysninger. De søger ikke at hjælpe dig. De søger at snyde dig.
Husk at være paranoid
Det er ikke dumt at være skeptisk over for beskeder du modtager uventet. Det er dumt at klikke på linker uden at have tænkt efter. Når du lærer at genkende de fire tegn, bliver du meget svære at snyde.
FAQ
Hvad hvis jeg ikke er sikker på om en mail er ægte?
Åbn en ny browserfane og gå til virksomhedens officielle hjemmeside. Find deres kontaktinfo der og ring til dem. Spørg direkte. Det tager fem minutter og sparer dig potentielt thousands.
Hvor rapporterer jeg falske mails?
Videresend dem til phishing@postnord.dk, netbank@danskebank.dk eller hvad den konkrete virksomhed anfører på deres hjemmeside. Du kan også rapportere til Forbrugerstyrelsen som samler oplysninger om igangværende svindlekampagner.
Er det farligt blot at åbne en mail eller SMS?
Nej. At læse en besked er sikkert. Det bliver farligt når du klikker på links eller downloader vedhæftede filer. Hold dig væk fra begge dele hvis beskedens afsender virker usikker.
Er du i tvivl om en besked?
Upload et screenshot og få svar med det samme — gratis og anonymt.
Tjek din besked nu →Relaterede artikler
Besøg min webshop og støt en lille, dansk virksomhed 😉